Title | : | Ouijabrættet (Mørkeræd, #4) |
Author | : | |
Rating | : | |
ISBN | : | - |
ISBN-10 | : | 9788758841991 |
Format Type | : | Paperback |
Number of Pages | : | 236 |
Publication | : | Published March 1, 2021 |
at få kontakt til åndeverdenen,
og netop sådan et finder Jonathan
og vennen, Malthe, i et forladt hus.
De beslutter at prøve det sammen med deres venner.
Det skulle de aldrig have gjort …
Mørkeræd-serien er for alle børn og unge der godt kan lide at gyse.
Ouijabrættet (Mørkeræd, #4) Reviews
-
'Ouijabrættet' er fjerde selvstændige bind i serien 'Mørkeræd' og kan læses uafhængigt af de foregående tre, da de ikke har tilknytning til hinanden udover det tematiske som er gys og uhygge.
Det er mit første bekendtskab med denne forfatters skriverier, men det bliver langt fra mit sidste, for der var jo ikke den ting som ikke fungerede.
Spændingen er i højsædet og plottet i den grad nervepirrende, som gav høj puls, kuldegysninger og jeg fik måske en lille smule paranoia, men det skyldes også den fantastiske oplæser, som indfanger stemningen helt rigtigt.
Det er en bog om at være ung, eventyrlysten og hemmelighedsfuld, som hev mig selv tilbage til mine unge teenageår, bare uden den uhyggelige fantasydel.
Det var svært ikke at kunne relatere til det her med at man har en sej hule eller et gemmested, som man kun deler med nogle bestemte personer. Hele den spænding der er forbundet og følelsen af at man har noget ganske særligt, husker jeg virkelig tydeligt.
Også hovedpersonernes relationer til hinanden, alle de følelser der opleves og som man kan have svært ved at rumme, var spændende at opleve og kunne nikke genkendende til.
Som titlen angiver er det en historie om et ouijabræt og allerede der kan jeg godt begynde at svede lidt, for hvis der er noget jeg aldrig har prøvet så er det et ouijabræt eller at spille ånden i glasset, som også var en ting da jeg var teenager.
Man hørte ikke gode historier om det og det turde jeg da ikke at prøve, så da de her unge mennesker vil prøve det her efterladte ouijabræt, måtte jeg lige styre mig selv for ikke at råbe at de skulle flygte.
Samtidig var det svært ikke at stå fornuftig og klog og sige "hvad sagde jeg?!" da der begynder at ske mystiske ting.
Bogen er skræmmende, fængslende og vildt spændende, så man stopper ikke før den færdig. Den gav mig i den grad også associationer til 'Gåsehud'-serien af R. L. Stine, som jeg har læst rigtig mange af, rigtig tit og som jeg elskede at læse da jeg var ung.
'Mørkeræd' må være den nye og danske udgave, for den her er da helt sikkert på niveau med 'Gåsehud', så jeg skal helt klart læse de andre tre i serien.
Der er ikke tvivl om at målgruppen er børn og unge mennesker, sikkert fra de 9-10 år, som elsker gys, spænding og uhyggelige historier.
Men hvis man som jeg, voksen 26 årig, også godt kan lide gys, spænding og måske har læst 'Gåsehud' eller andre ungdomsgysere, så er jeg sikker på at man også vil føle sig rigtig godt underholdt af denne.