Fra Murmansk til Stillehavet – historien om en dansk krigssejler i allieret tjeneste 1940-1945 by Arne Woythal


Fra Murmansk til Stillehavet – historien om en dansk krigssejler i allieret tjeneste 1940-1945
Title : Fra Murmansk til Stillehavet – historien om en dansk krigssejler i allieret tjeneste 1940-1945
Author :
Rating :
ISBN : -
ISBN-10 : 9788793938533
Language : Danish
Format Type : Kindle , Hardcover , Paperback , Audiobook & More
Number of Pages : 288
Publication : First published June 6, 2020

Da Tyskland den 9. april 1940 besatte Danmark, var Axel Emil Martin Woythal netop ankommet til Skotland for at hente en last kul med fragtskibet Lifland. Derfor kom han i allieret krigstjeneste fra dag ét.

Da han vendte tilbage den 9. marts 1946, havde Axel været med til at evakuere engelske soldater fra Dunkirk i 1940, torpederet på Nordatlanten i konvoj mod Murmansk i 1941, jagtet af ubåde i Det Indiske Ocean i 1942, bombet af Luftwaffe i Tripoli i 1943, fragtet amerikanske soldater i Stillehavskampagnen i 1944 og udsat for Kamikaze-angreb ved Ny Guinea i 1945.

Fra Murmansk til Stillehavet er en krigssejlers historie om livet til søs på godt og ondt, men også om venskaber og forhold til kvinder på tre kontinenter. Det kunne have været plottet til en roman eller film, men er en biografisk skildring af en dansk sømands oplevelser under Anden Verdenskrig.


Fra Murmansk til Stillehavet – historien om en dansk krigssejler i allieret tjeneste 1940-1945 Reviews


  • Catsbooksandcoffee

    Fra Murmansk til Stillehavet er medrivende og oplysende skildring af en dansk sømands oplevelser før og under 2. verdenskrig. Fra hans unge dage med den stigende tiltrækning fra verdenshavene, over de tætte venskaber på skibene og kvinderne i de forskellige havne.

    Bogen bærer præg af en tydelig research, og den er da også baseret på ikke kun forfatterens samtaler med sin far, men også opsøgt krigssamlinger og rederier, ligesom han har gennemgået faderes souvenirs og landlovspas.

    I en klassisk dramadokumentarisk stil skildrer Arne på fin vis de konsekvenser krigens udfordringer havde på Axel, for de daglige trusler satte selvfølgelig sine spor. I dag ville man måske have kaldt det PTSD, men dengang var betegnelsen Krigssejlersyndromet – der medførte dårlige nerver og mareridt.

    Efter de barske oplevelser måtte Axel også leve med, at de danske sømænds indsats under krigen ikke blev anerkendt, selvom præcis den var medvirkende til Danmarks status som allieret nation. Snart rejste han ud igen, og først i 1960 valgte han endeligt at blive på landjorden.

    Fra Murmansk til Stillehavet er en flot og tankevækkende bog, der anbefales til alle der gerne vil lære mere om en anden side af den danske krigsindsats.

  • Louise Laulund

    Arne Woythal's krigssejler roman Fra Murmansk til Stillehavet er en spændende, rørende bog og en rejsebeskrivelse på flere forskellige plan.

    Bogens primære handling ligger i beskrivelserne af forfatterens fædrende ophavs rejser med handelsflåden under anden verdenskrig. Uden plan eller ønske herom, fanges Axel, der allerede ved krigens start har drømme om en dag at gå i land og stifte familie, i krigens gru. Uden mulighed for at komme hjem, går han i allieret tjeneste og lever med de traumer som de efterfølgende seks år påfører ham. Og det er ikke så lidt!

    Forfatteren tager udgangspunkt i faderens -altså hovedpersonens - efterladte dokumenter og fortæller nærværende, intenst og troværdigt om togter, kvinder, landlov og kriser. Og ikke mindst søslag, som denne anmelder i hvert fald ikke har fået beskrevet tilnærmelsesvist ligeså godt andre steder.

    Hovedpersonens rejse er det bærende element, men ikke den eneste vigtige. Mindst ligeså vigtig er sønnens retrospektive indsigt i sin fars liv. Dén rejse, hvor forfatteren giver glimt af et savn, et nærvær, en længsel og en opdagelsesrejse ind i faderens liv, er en gave, som i sig selv er læsningen værd. Det er en søn, der har kendt sin far som en dreng kender en voksen. Og en rejse til det punkt, hvor den voksne mand får indsigter og forståelse om sin far posthumt. Faderen døde, da forfatteren var femten.

    Og netop det posthume er bogens tredje vigtige pointe. Efter faderens død og i forbindelse med research til bogen går forfatteren i rette med myndigheder og offentlighed. For denne læser er ikke den eneste, der har hørt tæt-på-intet om de flere tusinde danske krigssejlere, der gik i allieret tjeneste, imens Danmark førte samarbejdspolitik og 'de sidste dages hellige' tog æren for et passivt afventende modstandsarbejde, der blev udført af få, men ejet af mange. Krigssejlerne satte mere på spil og ofrede som samlet gruppe mere end de mest aktive modstandsfolk hjemme i Danmark.

    Historien om krigssejlerne er historien om krigens glemte helte. Den enorme logistiske muskel, der fungerede og kæmpede i kulissen, så forsyninger af både mad, ammunition og brændstof kunne nå frem til de allierede styrker. Trods ubåde, torpedoer og luftangreb.

    Fra Murmansk til Stillehavet er måske den vigtigste bog jeg har læst om Anden Verdenskrig og den får mine allerbedste anbefalinger.