Battle Royale (Gamerklassen #3) by Helle Perrier


Battle Royale (Gamerklassen #3)
Title : Battle Royale (Gamerklassen #3)
Author :
Rating :
ISBN : -
ISBN-10 : 9788793728424
Language : Danish
Format Type : Hardcover
Number of Pages : 99
Publication : First published January 6, 2020

Med et FLOOMP folder Nitrams faldskærm sig ud, og han svæver det sidste stykke mod jorden. Martin kan se hele øen oppefra. Vulkanen, junglen og ruinen. Han lander mellem nogle træer. Bonderøven tager sin Beretta M9 frem og sigter ind mellem træerne.
”Du er alene. Men jeg tror, du skal gå lidt forsigtigt frem. Husk, der er nye zombier.” Jamal lyder koncentreret.
Martin synker. Rune fortalte dem ikke, hvordan de nye zombier ser ud.
”Det synes jeg, I selv skal opleve,” sagde han og smilede lumsk. ”Men I kan godt forberede jer på at møde nogle zombier, der får Bloddrikkere til at ligne nuttede hundehvalpe.”

Det er nye tider i Gamerklassen. En udvidelse til Zombieræs sætter gamerne under pres. Der er nye, farlige zombier og en helt ny bane fuld af dødbringende overraskelser. Martin og Jamal bliver nødt til at arbejde sammen med deres nye hold. De skal konkurrere mod Team Ragnarock og andre af verdens bedste gamere til en stor turnering, hvor kun de bedste overlever.


Battle Royale (Gamerklassen #3) Reviews


  • Stine

    Sød, sjov og underholdende

  • Fantastiske Familie Bøger

    Bøgerne handler om at Martin spiller et spil som hedder zombieræs. Zombieræs er et spil hvor man er to på et hold. En person på holdet er runner og den anden er spotter. Martin er på hold med sin ven Jamal.

     En dag dræber Martin en af de bedste. Kongen hedder han i spillet og Martin vinder. Der er ikke nogen der har dræbt kongen i hele hans karriere. Det gør at Martin og Jamal bliver inviteret til Gamerklassen, hvor der er mange professionelle. I Gamerklassen er der 13 hold. Martin og Jamal er det ene hold.

     I Gamerklassen spiller man turneringer. De 3 hold der klarer sig dårligst, får ikke lov til at komme til gamerklassen igen. Den der klarer sig bedst, for lov til at komme i team Ragnarok.

     Martin og Jamel er en af de dårligste tre hold, men der sker en ting der gør de for lov at blive. Vinderen bliver kongen og hans spotter Heksen. Næste gang Martin og Jamal kommer til gamerklassen er det fordi de skal til turnering, hvordan mon turneringen går...

    Jeg kan godt lide bøgerne, fordi jeg selv spiller ret meget og bøgerne er spændene

  • Britt West Jørgensen

    I tredje bog om Martin, Jamal og Gamerklassen sker der igen noget nyt. Spillerne skal til at spille Zombieræs på en ny måde, hvor de skal være sammen på hold af seks. De skal deltage i en stor turnering, hvor nogle af verdens bedste spiller også stiller op. Mon et par noobs som Martin og Jamal har en chance her? Min søn og jeg er fortsat vilde med den her serie. Sprogbrugen er realistisk i gamermiljøet og fanger i allerhøjeste grad opmærksomheden hos en dreng på 10. Vi krydser fingre for, at der kommer flere bøger i serien.