Title | : | Dæmring |
Author | : | |
Rating | : | |
ISBN | : | 8793758936 |
ISBN-10 | : | 9788793758933 |
Language | : | Danish |
Format Type | : | Paperback |
Number of Pages | : | 380 |
Publication | : | First published February 14, 2020 |
Dæmring Reviews
-
https://www.instagram.com/p/CJV1fivB2sH/
✨ Anmeldelse ✨
[Anmeldereksemplar]
·
·
Titel: Dæmring
Forfatter: Benjamin Lamberth
Forlag: Byens forlag
·
Bogen handler om, hvordan magt, samfund og kultur kan ændre sig, vi følger Ghalie, der gennem bogen får tildelte magt til at kunne ændre byen i en ny retning, men er det den rigtige retning?
·
Bogen befinder sig under genren der definerer som dark/grim fantasy, og der ikke sparede død, blod og sex.
Bogen er nok målrettet til den ældre målgruppe eller læsere, der kender til genren.
Det er en sjældenhed, at fantasy bliver skrevet til at være en stand-alone, men der er sikrer også en grund til det. Det kan være svært at beskrive en verden, magi systemet og plottet i historien i en bog, uden man som læseren kan opleve det bliver forhastede og til tider forvirrende.
·
Personligt var jeg meget i tvivl om. Jeg havde misset mindre detaljer i hvor, og hvordan vores hovedperson kom fra punkt A til punkt B.
Jeg var også forvirret om hvor lang tid handling var i bogen? Da bogen er blevet opdelt i hhv. morgen, middag og aften det skabt lidt forvirrende.
·
Jeg synes, det var en spændende læseoplevelse, både i forhold til stemningen, men også hele den magt- og kulturkamp, der var i bogen. Jeg synes, bogen var alt for kort i forhold til plottet, og man næsten skulle forhaste sig igennem historien for at forstå de forskellige ting, der skete i bogen og den udvikling, der fandt sted i bogen.
Selvom bogen var forvirrende, men spændende, er jeg blev mere nysgerrig på hvad forfatteren har at byde på i fremtiden også.
·
·
Bogen er til dig, hvis du gerne vil læse mere dansk fantasy, særligt hvis du har et ønske og en nysgerrighed for noget mere dark/grim fantasy. Hvis du ikke klar på kaste dig over en serie, kan bogen her være en mulighede, selvom den var forvirrende for mig, kan det være en, den ikke er forvirrende for dig. -
Dæmring er et klassisk eksempel på dystopisk fantasy, hvor der tydeligt er lagt et kæmpe stykke arbejde i opbygningen af universet, dets karakterer og miljøet. Og derfor er det virkeligt en skam, at man ikke forsyner læserne med et kort over Myrkurpolis samt de forskellige folkeslag der huserer i byen. For selv om beskrivelserne er billedskabende, så bliver det hurtigt meget svært at overskue det hele.
Der er mange karakterer og mange skiftende alliancer, og grundet bogens hurtige tempo er det svært som læser reelt at gennemskue karakterernes bevæggrunde. Faktisk er der meget få karakterer man opnår at få et godt indblik i, for de fleste er meget sparsomt beskrevet. Ghalia er en spændende hovedperson, og hendes indre dialoger og dilemmaer er interessante. I starten af bogen afsløres det, at to mænd har haft stor indflydelse på hendes liv og valg, men man får aldrig den fulde historie om de to mænd. Det er måske ment som et tegn på at Ghalia nu motiveres af andre ting, men det føles uforløst.
Selvom Dæmring behandler nogle meget relevante emner, og man sagtens kan sætte bogens primære handlinger ind i nutidens verden, så fungerede den bare ikke for mig. For omfattende, for rodet og med for mange ting der sker på én gang. -
[Anmeldereksemplar]
Det er så brand ærgerligt når en bog ikke lever op til forventningerne. Det startede ellers meget godt i Dæmring, men gik desværre ret hurtigt og meget stejlt nedad.
Fortælleren, kvinden Ghalia, mærkede jeg på intet tidspunkt gennem historien, der foregår i en blanding af overbeskrivelser, kringlede metaforer, måske (?) erindringer og en helvedes masse plothuller.
Jeg beklager Benjamin Lamberth, det var bare ikke godt nok til mig.
Der vil komme en anmeldelse på bloggen i løbet af ugen. -
I denne dystopiske fantasy roman skaber præcise og stærke miljøskildringer rammen om en fortælling med stor relevans for aktuelle situationer i den virkelige verden.
Man bliver grebet af hovedpersonens dilemma og forstår hendes handlinger, også selvom man til tider burde blive frastødt.
En gribende og god historie, hvor man tydeligt mærker at der er arbejdet grundigt med karakterer, miljøer og handlinger