Ned til hundene by Helle Helle

Ned til hundene Reviews

• 
  Karenina

  Helle Helle är en genial prosaist, Danmarks Hiromi Kawakami. När hon skriver så skapar hon fönster och dörrar för läsaren att titta ut och förflytta sig igenom. Jag är med Bente, författaren med skrivkramp, hos John och Putte i en liten dansk by vid vattnet. Jag har känner kylan, vinden och granntantens cigarettrök. Jag är med ner till hundarna, kallar in dem med visselpipan. Att läsa Helle är att vara alkemist då hennes text förvandlas till guld. Eller egentligen till något långt mycket bättre, den mest fantastiska känsla. Den som jag försökte beskriva häromdagen, ett lugn och en tillfredställelse som kommer ur en acceptans över att livet är vad det är och att allt är i sin ordning. Prosan öppnar dörren in till ett rum utanför tiden och det vanliga rummet, där bara jag och Bente ligger på soffan i kontemplation och tittar in i eldens sken. Där finns ingen ångest eller rädsla, ingen mat som ska lagas eller diskmaskin som ska tömmas, inget besvärligt förflutet eller oroande framtid. Jag vill aldrig att det ska ta slut men måste ändå sträckläsa.
  
  ”Bjornvig är också en skicklig simmare, hans långa kropp skjuter nästan fram genom vattnet. En gång satt jag på en strand med en cigarett och fick sandkon i munnen medan han simmade.”
  
  Bente vet inte riktigt vad hon känner eller vad hon ska göra. Hon funderar inte så värst mycket på det heller. Men träffa sin gamla väninna som gråter för att det är så jobbigt att ha en deprimerad granne, vill hon inte. Förmodligen inte gå tillbaka till sin man läkaren som fryser bort vårtor, heller.
  
  ”Jag tänker på hur ofta jag tänker på vädret när jag sitter i vardagsrummet innanför den grå pläden som jag har hängt upp framför fönstret vid soffan.”
  
  Denna enkla prosa tycks visa en skymt av själva kärnan i det sublima. Utan att kräva någon som helst ansträngning, som att få en injektion intellektuell näring. Varje ord känns helt perfekt och ändå finns inte ett spår av pretentioner. Det är helt otroligt bra. Och roligt också.
• 
  Pernille Døssing

  ”Ned til hundene” handler om en 42-årig kvindelig forfatter, som er i skrive-krise. Hun står på en tilfældig bus med sin rullekuffert og står af et tilfældigt sted. Hun sidder på en vindblæst bænk og venter på den næste bus videre til ingenting, men bliver ved et tilfælde samlet op af et meget venligt par, som indlogerer hende på deres sofa. I sideløbende flashbacks får vi hovedpersonens historie. Om hendes liv, hendes mand og hvorfor hun er endt med at ”løbe hjemmefra”.
  
  Titlen ”Ned til hundene” får én til at tænke på udtrykket, at gå i hundene, hvilket passer rigtig godt på romanens hovedperson.
  
  ”Jeg leder efter et godt sted at græde. Det er slet ikke let at finde sådan et sted. Jeg har kørt rundt i bus i flere timer, nu sidder jeg på en vakkelvorn bænk helt ude ved kysten.”
  
  Men i stedet for at gå i hundene, går hovedpersonen rent faktisk bare ned til hundene, som skal passes, fordi deres ejer er på hospitalet. Og det er som om hundene, eller nok nærmere det at have et overkommeligt formål, hjælper hende med ikke at gå fuldstændig i stykker. Man får en følelse af, at hun mere og mere finder sig selv igen som romanen skrider frem.
  
  Ligesom i andre romaner af Helle Helle er personernes handlinger og problemer præget af hverdagen. Og i ”Ned til hundene” forsøger hovedpersonen at flygte fra virkeligheden og søge tilflugt i et mere ukompliceret liv på landet.
  
  Det viser sig dog, at lige meget hvor hårdt man prøver, så vil livet bare være kompliceret. Vi har alle en fortid i bagagen – også de personer, hvis liv virker til at være lige ud af landevejen. Det er det Helle Helle gør så godt. Hun giver sine karakterer dybde uden at udrulle de lange forklaringer. De bliver stille og roligt pakket ud i løbet af handlingen, og det bliver alt det usagte mellem linjerne, som forklarer personerne og deres måder at handle på.
  
  Grunden til at ”Ned til hundene” nok er en af mine yndlingsromaner i Helle Helles forfatterskab skyldes slutningen. Den er simpelthen bare elegant. Den samler alle personerne op og fletter dem sammen på den smukkeste måde. Men jeg vil ikke fortælle for meget om slutningen – for I skal selv have lov til at opleve den og følelsen af, at alt giver mening.
  
  ”Ned til hundene” er en velskrevet, gennemkomponeret og elegant roman. Den giver én et mentalt pusterum fra hverdagens strabadser, fordi man får følelsen af at ånde gennem hovedpersonen og være med på hendes flugt fra livet. En perle i dansk litteratur.
• 
  Mijazmija

  Pokud se chcete ocitnout mezi větami, které Vás přenesou na místo, kde plápolá oheň a kde se pod zdánlivým nicneděláním odehrává lidské životní drama, vemte si tuhle knížku. Nevím, jak to Helle Helle dělá,ale v minimalistických popisech opět zachytila to nejryzejší, co v příbězích hledám - Prostředek, který mne vtáhne do děje a já budu jeho součastí. S každým pohybem, s každou věcí okolo. Na 160 stránkách, tuna na inkoustu neviditelných emocí.
• 
  Lukáš Cabala

  <3
• 
  Ulla

  Ja, undskyld, men jeg kedede mig. Jeg er ikke meget for den minimalistiske skrivestil hvor der sker meget lidt udadtil, men underforstaaet en hel masse paa det foelelsesmaessige plan. Jeg savner eventyr, fantasi, finurlige og smukke vendinger. Det er svaert at blive foelelsesmaessigt involveret og investere i en hovedperson der virker saa uendeligt kedelig, passiv, usikker og ulykkelig. Lidt mere interessante er nogle af de omgivende figurer, og jeg vil bestemt ikke kalde bogen et totalt spild af tid idet den er ganske velskrevet, og ogsaa vaekker nogle tanker. Det faktum at jeg stadig taenker over aspekter af bogen flere maaneder efter jeg laeste den har vaeret en overraskelse.
• 
  Marte KA

  Så enkelt og så komplisert samtidig.
• 
  Kieran

  Det er den første HH bog jeg læser. Og sikkert ikke den sidste! Jeg kunne godt lide den simple stil. Det usagte er interessant, og jeg kan lide de ærlige mennesker, som overasker. Også at bogen ikke ender som jeg havde forventet.
  Ikke en "tung" bog, men heller ikke helt let. Anbefales.
• 
  John Hatley

  I've read several books by Helle Helle and just like all the rest of them, I liked this one too. She has a way of describing day-to-day events that makes me feel like I'm experiencing those events myself.
• 
  Julie Mestdagh

  Ik heb een haat-liefde verhouding met het minimalistische auteurschap van de Deense Helle Helle. Verschillende werken vond ik absoluut briljant; terwijl ik me door andere moest slepen en me achteraf afvroeg waar het boek in hemelsnaam over ging. "Ned till hundene" behoort ongetwijfeld tot de eerste categorie. Een bijzonder, kort maar krachtig, verhaal waarin de sterkte net in het minimalistische zit, in het dagdagelijkse en in het slot. De laatste pagina maakt het helemaal af. Een van de betere van Helle Helle !
• 
  Morten Andersen

  Klassisk Helle Helle. Hver eneste sætning er et studie værd i sig selv. Der er intet overflødigt og alligevel er forfatteren en mester i at skabe billeder og stemninger som få andre formår det. Stor oplevelse.
• 
  EvaLovesYA

  Also posted on
  Eva Lucias blog
  
  Ned til Hundene handler om en toogfyrreårig kvinde, som har givet op. Hun kan ikke finde tilfredsstillelse ved noget i livet og hun besidder desuden en manglende lyst til at opleve og leve. Derfor vælger hun at flygte fra sit trivielle liv – fra mand, hus og alt bekendt. Hun søger tilflugt hos to fremmede, som glædeligt tager imod hende.
  
  Da hun lærer de lokale at kende og får indblik i deres liv, begynder hun lige så stille at åbne sig og finder pludselig ud af, at der stadig er glæder ved at leve. Med første øjekast virker alt harmonisk, men snart ser man at der lurer en mørkere side under den harmoniske overflade. Men hovedpersonen nyder det enkle liv hos ægteparret, hjælper til med hundene . Derved føler hun at hun har en funktion i tilværelsen og dette er med til, at hun begynder at finde sig selv.
  
  Det der er karakteristisk ved Helle Helles fortællinger, er den måde hun stilistisk formår at beskrive personerne så simpelt, samtidig med at læseren stadig får en perfekt karakterisering af dem. Ved at læse mellem linjerne, får man indblik i hvordan personerne i virkeligheden er og hvad de besidder, både styrkerne og svaghederne. Hendes sprog er simpelt, når hun beskriver mennesket, dets hverdag og måde at opføre sig på.
  
  Skrivestilen er minimalistisk med mange dialoger. Som Ernest Hemmingway, beskriver Helle Helle ved brug af ”isbjergsteknikken”, hvor læseren ikke får alt at vide, men skal læse imellem linjerne for at få hele budskabet af indholdet. Indholdet er ikke stort, men det udspiller sig mellem linjerne, i bisætningerne og de vigtige punktummer.
  
  Helle Helle har virkelig evne til at skildre det dobbelttydige, som ses i romanens stilistiske stil, blandet andet at skrive mellem linjerne, som Helle Helle formår så smukt. Denne roman fokuserer på menneskets eksistens, individet og dets placering i samfundet. Romanen skildrer, hvordan man langsomt kan ”gå i hundene”, hvis man pludselig ender ude på et sidespor.
  
  
  Blog ~
  Facebook ~
  Instagram ~
  Youtube ~
  Spotify
• 
  Rikke

  Jeg er og bliver vild med Helle Helle's skrivemaade og de skonne personer man moder i hendes boger!
• 
  Lenej

  Meget minimalistisk roman, der virkelig giver stof til eftertanke. Den kan kun anbefales!
• 
  Valrun

  First book I read by Helle Helle, and even though I usually do not like these kind of stories, I enjoyed this book a lot. So many things unsaid and all the missing feelings.
• 
  Hermien

  Helle Helle is toch een beetje te vaag voor mij en die vreemde open eindes doen het voor mij ook niet.
• 
  Amalie Sofie

  Velskrevet, minimalistisk, usagt og og fin. Så meget er blevet sagt, selvom det ikke er blevet udformet med ord. Meget, meget fin historie.
• 
  Helle Quist

  Jeg kan ikke helt beslutte om denne er til tre eller fire stjerner. “Ned til hundene” eller måske oversat til at gå i hundene, tager fat om de mennesker der absolut ikke har mest i livet men alligevel er villige til at dele.
  
  Den omhandler sårbarhed, hjælpsomhed og kan virke både afstumpet og dog så fuld af følelser i alt det der ikke står skrevet.
  
  Hovedpersonen, en kvindelig forfatter uden inspiration, har taget bussen til dens sidste stop - her møder hun Putte og John som taget hende ind som en omstrejfende hund, giver hende mad, seng og omsorg. Men skæbnen vil at de også får brug for hende og igennem tågen af hendes depression, begynder hun langsomt at vende tilbage til livet.
  Depressionen eller hendes sindstilstand er så fantastiks beskrevet at enhver der har været pårørende til enten depression eller stress kan få meget ud af læse denne bog.
  
  Jeg ved ikke helt hvad jeg syntes om den minimalistiske skrivestil og til tider keder den mig lidt, men efter at have lukket bogen kan jeg mærke at den nok kommer til at sidde i mig en tid.. og det kan altså også noget…
  
  Lad mig være gavmild og give den fire stjerner - vi deler trods alt navn😉
• 
  Gerda Bruhn

  En dame (der måske, måske ikke hedder Bente) ankomme med sin kuffert til en lille by på Sjælland. Hun søger efter et sted, hvor hun kan græde. Da hun ikke kan komme videre, fordi der ingen busser kører før næste dag, bliver hun samlet op af Putte og John, og flytter ind hos dem, nærmest som en del af familien. I tilbageblik får vi nogle glimt af hendes tidligere liv, der giver os en fornemmelse af, hvorfor hun rejste og hvofor hun har lyst til at græde, men tilbageblikkene efterlader også læseren med mange ubesvarede spørgsmål. Der er heller ikke rigtig nogen slutning, man må selv gætte sig til, hvad der videre sker med romanens personer.
  Helle Helle er langt fra min yndlingsforfatter, men der er noget facinerende ved hendes minimalistiske skrivestil, der gør, at man alligevel bliver fanget af hendes romaner. Man får ikke det hele serveret og udpenslet, men bliver nødt til selv at tænke over alt det, der ikke bliver skrevet, men ligger mellem linjerne
• 
  Anders Choy

  En herlig rig bog i Helle Helles fantastiske, minimalistiske sprog. Bogen får mig til at reflektere over eksistentielle temaer ud fra bogens nøje registrerende hverdagssekvenser, men også ud fra de mange uforklarede eller kun diffust forklarede elementer. Bogen er kort og kondenseret og en række scener står ud som markante og beder om at blive fortolket.
  Tilbage står dog, at Bentes tid ved Putte og John samlet er en helende oplevelse og en vej ud af hendes tristesse. På den måde viser bogen, at det simple liv har stor værdi.
• 
  Anders Risager

  Hvor er det fantastisk når man opdager en forfatter man ikke kendte i forvejen.
  
  Sådan er det for mig når det gælder Helle Helle. Hendes måde at skrive på er sublim, de få ord og sætninger der er i hendes korte novelle, siger mere end mange andre kan med en hel roman.
  
  Jeg ved ikke rigtig hvordan man kan beskrive hendes novelle... Mit bedste bud er at det "helt nede på jorden realisme, men med en kærlighed til persongalleriet der rammer dig helt ind i hjertekulen".
  
  Snyd ikke dig selv for at læse denne novelle af den gæve Sorøianer 😊
• 
  Dan

  Ny Helle Helle fan her. Bogen er skrevet utrolig minimalistisk, ja, men bagved bliver hele følelsesspektret udforsket: depression, glæde, had, forargelse og sorg. Læs den ikke for handlingen, for den er der ikke meget af, men mere for de dybe menneskelige relationer, der kan opstå mellem folk, som kun har kendt hinanden i et par uger.
• 
  Denise

  Må ærligt indrømme jeg ikke læste den færdig... Den fangede mig overhovedet ikke og er egentlig i bund og grund bare underlig. Måske det er fordi jeg ikke forstår Helle Helles måde at skrive på, men synes ikke handlingen er spændende.
• 
  Sofie Birkelyng-Larsen

  En sød og kort historie! Læs den :)
• 
  Anika Elsý Ívarsdóttir

  way to many things were left un answered
• 
  Barawe

  A stále mě nebere :/
• 
  Karina Dahl

  4,5🌟
  Åh, Putte og John ❤️