Title | : | Den hollandske forbindelse |
Author | : | |
Rating | : | |
ISBN | : | 8793628013 |
ISBN-10 | : | 9788793628014 |
Language | : | Danish |
Format Type | : | Paperback |
Number of Pages | : | 413 |
Publication | : | Published September 29, 2017 |
Kort efter bliver en lastbilchauffør fundet skudt i sit hjem i Vallensbæk, og senere bliver to danske mænd anholdt på grænseovergangen mellem Holland og Tyskland med 25 kg hård narkotika i en sportstaske.
Rasmus, Solmaz og resten af Drabsafdelingen sættes endnu en gang på en hård prøve, hvor de arbejder om kap med hensynsløse bagmænd, der ikke synes at sky nogen midler for at fremme deres sag.
Den Hollandske Forbindelse er den anden krimi om Rasmus Berg og Drabsafdelingen, som bygger på forfatterens mangeårige erfaring med personfarlig kriminalitet.
Den hollandske forbindelse Reviews
-
”Den Hollandske forbindelse” er 2. bind i forfatterens krimiserie om Kriminalassistent Rasmus Berg og hans kollegaer i Drabsafdelingen. Det, der er helt særligt ved Arne Woythals forfatterskab er, at forfatteren selv har mere end 20 års erfaring som efterforsker i virkelighedens verden.
Jeg har tidligere læst og anmeldt
1. De dræbtes advokat Rasmus Berg #1
2. Skrædderen fra Bagdad Rasmus Berg #5 samt hans nyeste udgivelse
3. Mysteriet om Jenny #1 i hans nyeste serie Kongsvig-krimi.
Alle 4 bøger er i krimi-genren og kan udmærket læses uafhængigt af hinanden. I alle 4 bøger kan man som læser være sikker på, at forfatteren har en god baggrund i virkelighedens verden. Det gør, at bøgerne som helhed er realistiske og virkelighedsnære.
I ”Den hollandske forbindelse” indledes bogen med en beretning om 2 drenge, der er venner for livet. Vi følger drengenes fra 1992 og frem til nutiden. Den ene dreng redder den anden fra at drukne i 1992. Denne hændelse får stor betydning for deres venskab resten af deres liv.
Herfra bliver vi ført frem til Ishøj i 2016. En død narkoman er fundet i et S-tog. Manden er velklædt og velholdt. Rasmus Berg er taget til fodboldtræning, da hans chef Broholm ringer og beder ham om, at undersøge dødsfaldet. Rasmus` tidligere makker Asger er gået på pension og den unge kvinde med iransk baggrund, Solmaz Pakzad er hans nye makker.
Rasmus er lidt usikker på denne nye makker. Solmaz er helt sikkert kompetent. Men hun er også meget ung, smuk og single, ligesom Rasmus. Rasmus er meget tiltrukket af Solmaz, men er også klar over, at den unge kvinde, nærmest er jævnaldrende med hans egen datter og så har hun formentlig en muslimsk baggrund.
”Den Hollandske forbindelse” skal vise sig, at blive Rasmus & Solmaz første drabssag sammen. På Broholms kontor mødes afdelingens 5 drabsefterforskere og de 2 Kontorassistenter, Linda Hansen og Susanne Langeskov, til briefing.
Den døde som Rasmus & Solmaz var ude ved på Ishøj Station hed Jakob Hansen og var 40 år. Videoovervågningen var overmalet, hvilket gør sagen ekstra mystisk. Det tyder næsten på, at dødsfaldet ikke bare var en almindelig overdosis.
Fra en DSB-medarbejder modtager Rasmus en dårlig videoovervågning fra stationen. Det viser sig, at kameraet er blevet malet over. På optagelsen fra Ny Ellebjerg station kan de se, hos Jakob Hansen, meget nervøs, stiger ind i toget.
På Brøndby Strand Station stiger 2 personer ind i samme tog og maler kameraet over. Ingen af de øvrige passagerer har åbenbart set noget og ikke reageret. Herfra følger vi drabsafdelingens efterforskning og dagligdag og udviklingen af drabssagen som de står over for.
Handlingen fører læseren en sviptur til Amsterdam i Holland og hele sagen får en dramatisk udvikling. På intet tidspunkt er jeg, som læser, i tvivl om, at handlingen i ”Den Hollandske forbindelse” er yderst realistisk og reelt kunne have baggrund i virkelighedens verden.
I tilgift så er ”Den Hollandske forbindelse” skrevet i et nærværende og forståeligt sprog, der giver personer udenfor miljøet et helt exceptionelt indblik i det kriminelle miljø. ”Den Hollandske forbindelse” indeholder drama, kærlighed, spænding, erotik og et godt plot i en helt særlig klasse.
”Den Hollandske forbindelse” får mine varmeste anbefalinger med på vejen. Hvis du er til en krimi i en helt særlig klasse.
Vurdering: 5/6 Roser.
Krimiormen.dk -
Flot efterfølger
Arne Woythal debuterede i 2016 som krimiforfatter med bogen De dræbtes advokat, hvor han introducerede os for kriminalassistent Rasmus Berg, Solmaz og resten af teamet i drabsafdelingen. Den hollandske forbindelse forsætter, hvor De dræbtes advokat slap, men kan sagtens læse som selvstændigt bind.
Handlingen
En narkoman findes død i et s-tog ved Ishøj station. Umiddelbart et uheldigt dødsfald, men Rasmus og hans nye makker Solmaz vurderer hurtigt, at der er noget skummelt over sagen. Da deres efterforskning afslører en bankboks indeholdende en masse penge og narko, er de meget interesserede i at finde afdødes kæreste – men hun er som sunket i jorden.
Da en lastvognschauffør findes dræbt i sit hjem, får teamet endnu mere at se til. Kollegaen Henrik er stadig sygemeldt, men pressen og ledelsen ønsker stadig hurtige fremskridt i sagerne. Og da to danskere anholdes for narkosmugling på grænsen mellem Holland og Tyskland, tyder noget på, at de danske sager trækker tråde til et internationalt netværk.
Rasmus savner sin gamle makker Asger og deres gode samarbejde. Det er meget anderledes nu at skulle danne par med den unge Solmaz, og Rasmus er ikke helt overbevist om, at hun besidder de rette efterforskningsmæssige kvaliteter. På privatfronten har han stadig stor glæde i katten Mischa, men da det viser sig at katten reelt tilhører grundefterforeningens formand Fru Iversen (og hedder Klokkeblomst!), må han også sige farvel til den lille glæde.
Der er endnu en gang langt op til lange arbejdsdage og grundige sporsøgninger, mens teamet forsøger at finde sandheden om den grænseoverskridende kriminalitet. De er oppe mod hensynsløse bagmænd, og Solmaz må bevise sit værd. Efterhånden må Rasmus modstræbende erkende, at hans interesse for hende rækker langt ud over det rent arbejdsmæssige.
Bedømmelsen
Med Den hollandske forbindelse slår Arne Woythal fast, at det ikke bare var held med den første bog, men at der reelt ligger talent bag. Det er endnu en gang lykkedes han at sammenskrue en krimi, der både er spændende og realistisk. Man bliver hurtigt grebet af historien, der dog har flere detaljer om andet end efterforskningen end det første bind.
Sproget er mere kompliceret end i første bind, men er stadig meget flydende. Vi får en dybere introduktion til karaktererne, og det er specielt spændende følge Rasmus. Det øgede fokus på ham som karakter og hans udvikling, får ham til at fremstå mere realistisk og menneskelig. Vi lærer også en del mere om Solmaz, og hun virker som et frisk pust til teamet.
Hvis man virkeligt skal være nørdet (og det skal jeg jo), så er der enkelte små smuttere i redigeringen. Det har ingen betydning for læsningen og historien, og måske vil andre læse slet ikke fange dem. Jeg ser i hvert fald frem til at læse flere bøger fra Arnes hånd. -
Opfølgningen til Woythals debut, er ligesom den første yderst realistisk i fremstillingen af drabsafdelingen, samarbejdet, arbejdspresset og opklaringensprocessen. Desværre gør det også bogen en kende langtrukken og kedelig.