Gøglerkongens sværd (Dragernes Konge, #2) by Carina Evytt


Gøglerkongens sværd (Dragernes Konge, #2)
Title : Gøglerkongens sværd (Dragernes Konge, #2)
Author :
Rating :
ISBN : -
ISBN-10 : 9788758821351
Language : Danish
Format Type : Hardcover
Number of Pages : 461
Publication : First published October 17, 2016

I tyve år har riget Perina lidt under den tyranniske kong Tarodan.

Nu ulmer oprøret …

Kiri lever et frit, men farligt liv.

Sammen med barndomsvennen, Josvai, leder hun en røverbande, og er kendt og eftersøgt som landets bedste klatretyv. Kiris rygte når vidt omkring, og en dag bliver hun kontaktet af den mystiske gøgler, Waris, som ønsker at hverve hende til en usædvanlig opgave.

Hun skal stjæle et sværd fra en fæstning på en klippeø der bevogtes af de berygtede, mørke troldmænd, Drakkar.

Og som om det ikke er nok, ligger øen midt i et område der regeres af den forførende og utilregnelige elletrold, Svart. En konge som Waris både hader og frygter.

Dragernes konge er en fantasyserie om kærlighed, venskab og magi.


Gøglerkongens sværd (Dragernes Konge, #2) Reviews


  • AmandaEmma

    Gøglerkongens sværd er andet bind i serien kaldet Dragernes konge som er skrevet af Carina Evytt og Pernille Eybye. Jeg anmeldte første bind, Heksejægerens bytte, i begyndelsen af året og jeg er nu klar til næste bind i serien som de to forfattere eftersigende skulle skrive sammen. De har nemlig skrevet et bind hver, frem for sammen, indtil videre.

    Gøglerkongens sværd og Heksejægerens bytte finder sted i Perina, men de omhandler ikke de samme karakterer. I Gøglerkongens sværd møder vi Kiri, Josvai og Waris som er en fantastisk gruppe af karakterer. Kiri er også kendt som røverprinsessen, Josvai får underlige blikke på grund af det ar han har tværs gennem ansigtet og har gjort ham blind på det ene øje og nødsaget til at gå med klap for øjet og Waris er en mystisk gøgler.
    Dragernes konge har også ældre karakterer end hvad jeg er vant til fra ungdomsgenren og jeg elsker det! Jeg elsker også at det på ingen måde er stereotype karakterer vi har med at gøre, Evytt har næsten vendt op og ned på vores normale karaktertræk. Kiri er seksuelt aktiv, meget endda, og hun er så sjov at læse om. Jeg var overrasket over hvor fri hun er, specielt når man hører hvor tætte hende og Josvai er. Hun har nemlig ofte spurgt ham om han ikke har lyst, men han har et mere familiært blik på deres forhold end hun tydeligvis har. Waris er så prinsen på den hvide hest som er ret så usikker på sig selv rundt om Kiri – for hvordan i al verden tackler man en kvinde som hende? Hun er dog loyal, det skal siges!

    Gøglerkongens sværd er en del kortere end Heksejægerens bytte men det gør ikke det store, jeg følte i hvert fald ikke at der manglede noget – det er mere det faktiske indhold jeg har et problem med, når det kommer til stykket. Hvor Heksejægerens bytte har en anden opbygning end; pige møder dreng, de forelsker sig og har det ret så godt og så kommer der et stort problem, som de så efter noget tid og nogle skænderier, får løst og de lever lykkeligt jada jada jada. Selvom den følger noget af det, så er det på ingen måde det der egentlig sker. Det er desværre en del af det der sker i Gøglerkongens sværd og jeg blev simpelthen så træt af det. I det mindste skete det først omkring side 400 så jeg skulle bare overleve en 50-60 sider mere. Jeg havde virkelig nydt bogen op til det punkt, mere end Heksejægerens bytte endda, men der opstår det her meget store problem som Kiri ikke vil snakke om og så går historien nedad bakke derfra. Det er virkelig ærgerligt at det skal ødelægge det hele, men det gør det desværre for mit vedkommende.

    I min anmeldelse af Heksejægerens bytte nævnte jeg, at jeg savnede at høre mere om Perina og den verden historien foregår i og at jeg håbede at denne bog ville dykke mere ind i det. Det skete desværre ikke og jeg føler i den grad at der er en større afstand til opbygningen af verden end der var i Heksejægerens bytte. Man får lidt historier om fordums tid men det er så også det. Heksejægerens bytte fortæller mere om Perina mens Gøglerkongens sværd blot finder sted i Perina – hvis det giver mening.

    Det skal dog siges at jeg virkelig nød bogen op til de omkring 400 sider. Serien anbefales uden tvivl – jeg elsker at vi får forskellige vinkler på Perina og møder forskellige karakterer. Nu har jeg dog læst over 1000 sider i den verden og jeg har ikke hørt særlig meget om verdenen, hvilket er ærgerligt. Jeg ser frem til at læse konklusionen når den udkommer.

    *Eksemplar modtaget fra forlaget til gengæld for en ærlig anmeldelse. Anmeldelsen kan også findes på
    Frk. Litteratur.

  • Kath

    God fortsætter til den første bog. Det er tydeligt at mærke at det er en ny forfatter der skriver men gør absolut intet negativ for plottet. Tvært imod løftes plottet til et ny niveau med nye Karaktere og en masse gode plottwist