Dæmoner by Carina Evytt

Dæmoner Reviews

• 
  Kenneth

  Meget svingende i kvalitet. Jeg var underholdt, men synes den sluttede fladt. En udmærket gyser, med Lovecraft vibes undervejs.
• 
  Ruben Greis

  Endelig fik jeg læst Dæmoner - og sikken bog!
  
  Jeg var i forvejen begejstret for Carina Evytts skrivestil efter de af hendes tidligere værker, jeg havde læst, og denne flotte basse af en bog er ingen undtagelse! Bogen udkom så vidt jeg husker i omtrent samme periode som Teddy Vorks horror-roman Ex. Ud over begge at være udgivet af Tellerup, har bøgerne tilfælles at være velskrevet og spændende voksenhorror i grænselandet mellem det socialrealistiske og det overnaturlige (ligesom også Evytts tidligere og absolut anbefalelsesværdige Jack the Rippers lærling). Det troværdige og det utrolige.
  
  Og så har bøgerne vist desværre også tilfælles, at ingen af dem blev store kommercielle succeser, hvilket er brand-ærgerligt, for det er noget af det bedste og mest medrivende horror, jeg i de senere år har læst. Jeg mistænker, at begge bøger desværre er faldet ned i sprækken mellem "unge plus voksne, der er unge indeni", der måske foretrækker det mere forstillede gys, og så "voksne-voksne", der måske foretrækker at læse bøgernes social-realistiske aspekt rent eller er hoppet på krimibølgen i stedet. Eller måske er der tale om endnu et par ofre for den kedelige holdning, jeg undertiden støder på - at dansk litteratur, navnlig genrelitteratur, skulle være mindre kvalificeret end den udenlandske (for en dels vedkommende tilsyneladende betydende engelsk-sprogede) ditto.
  
  Men er der da ikke den mulighed, at bøgerne bare ikke er gode?
  
  Nej.
  
  Personligt synes jeg, vi har nogle virkelig spændende hororforfattere herhjemme og elsker netop at læse gys fra min egen baghave, da rammer og miljøer dermed bliver mere genkendelige og relaterbare, og det derfor virker ekstra foruroligende, når noget er galt fat. Og en af de rigtig spændende horrorforfattere, vi har, er netop Carina Evytt!
  
  Med Dæmoner har hun begået en velfortalt historie, som er rig på tvetydighed, gode personkarakteristikker og stemning. Alt dette leverer bogen langt hen ad vejen i et adstadigt tempo og uden de store armbevægelser.
  Forfatteren stoler åbenlyst og velgørende på, at læseren ikke behøver læssevis af vampyrer og eksplosioner for at holde ved. I stedet giver hun os levende personer, en spirende fornemmelse af noget forkert, noget frygteligt, et plot, der vrider sig uforudsigeligt og gør det svært at vide, hvem der kan heppes på - eller overhovedet stoles på.
  Et par hundrede sider inde i bogen indså jeg, at der måske ikke var sket det store, men jeg bare var hooked og blev mere og mere spændt på, hvordan det hele skulle udvikle sig og ende. Og da jeg nåede de sidste tyve sider var jeg stadig i tvivl.
  
  Derfor blev jeg mildest talt også målløs, da jeg så, at en anden læser her har kvitteret med blot én stjerne og bl.a. brugt som argument, at det hele har svært ved at være uhyggeligt, når bogens personer konstant går hen og hygger med øl og dart på den lokale.
  
  Noget af det, der netop føjer til uhyggen er nemlig, hvordan livet bare får lov at gå sin gang, fordi landsbytossen Jannick, som selv har et udestående med det onde, er den eneste, der ved, hvad der foregår. Og ikke alene tror ingen på ham, de bliver faktisk direkte fjendtlige af hans anstrengelser.
  Selv når de andre hovedpersoner, vi følger, oplever noget mystisk, har de svært ved at acceptere det, for hvem fanden vil slås i hartkorn med Jannick? På én gang frustrerende med éns indblik i staklens hoved, og forståeligt fra deres perspektiv. Og ikke mindst realistisk i lillebysamfundet, hvor bogen foregår. Så hellere ryste på hovedet ad ham over en hyggeøl på den lokale.
  
  Således trives ondskaben: fordi den er uimodsagt. Dét er det virkelig skræmmende, hvilket Evytt så fint observerer ved ikke at sætte omverdenen i stå for opgøret med dæmonen, men tværtimod lade den insistere så kraftigt på sin vante rille, at den konstant spænder ben for det.
  
  Med denne vurdering vil jeg byde ondskaben trods og på det varmeste anbefale Dæmoner til enhver horrorfan, som endnu har kendskabet til gode. Vi har brug for mere dansk voksengys af denne kaliber!
• 
  Susbogblog

  Jeg elskede hvordan den fuckede med min hjerne!
• 
  Klaus Elmer

  Hørt som lydbog.
  Indlæser: Sara Gadborg
  Rigtig spændende og velskrevet. En klassisk hvem-er-den historie. Godt fortalt uden at være fyldt med klicheer. Carina genopfinder ikke genren med "Dæmoner", og det er egentlig meget rart. Det er ikke altid, at det nye fungerer. Denne bog leverer gyset, og spændingen bliver fastholdt lige til sidste sætning. Godt gået.
• 
  Inger

  Havde helt ærligt forventet et mesterværk på højde med "Jack the Rippers lærling." Plottet i Dæmoner var mindst lige så godt, men udførelsen gjorde at den til tider blev blev langtrukken og kedelig. Personerne og det lille bymiljø med kroen, købmanden mm. var spændende og dejligt dansk - ikke noget man ser hver dag. Alt i alt en god bog, men skal man igennem det hele kræver det virkeligt tålmodighed. Er man ikke allerede Evytt fan kan jeg anbefale at skippe denne bog til fordel for "Jack the Rippers lærling."
• 
  Birgitte Bach

  Helt bestemt en velskreven, god og tilpas uhyggelig bog.
• 
  Regitze Xenia

  Okay, listen. I am the WORST when it comes to scary things. I don’t like horror movies or horror stories. I got this at an event almost 4 years ago, I think, and now I’ve finally read it.
  
  I did not find it scary at all. I didn’t feel a growing sense of dress as I read it. I’m pretty sure I’ve read dark fantasy more horrifying than this. And that’s why I’m only giving it 2 stars, for the most part I was set on 3, but I wanted to feel spooked by the end. Mostly I was just a bit bored. This really wasn’t for me.
• 
  Louise TM

  I think this can best be described as a cross between a horror story and a Nordic noir thriller. Though it might sound odd I think that the mix really works and I enjoyed the slow pace.
  
  What didn’t work for me though was the ending. I suspect that it was very deliberate done by the author but the ending felt like a bad Stephen King novel where everything is so much of the top that it tangents the ridiculous.
• 
  Ditte Petersen

  Jeg var egentligt fald for bogen og fandt også mig selv til tider næsten at springe hele sætninger over for ar læse hurtigere når det blev spændende. Dog synes jeg der til sidst i bogen blev sprunget meget i tid, hvilket gjorde at jeg følte forfatteren bare gerne ville skrive bogen færdig. Jeg var meget ked af opløbet til slutningen og ville gerne have set de sidste 10-20 sider være ændret. Flad slutning.
• 
  Kamilla Evald

  Langtrukken og meget kedelig i sidste ende ingen spændende slutning og intet gyser-kick. En tyk bog unden særlig meget handling og for mange gentagelser
• 
  Anne-sophie Olsen

  Dette er et must-read for alle horror fans med hang til det okkulte og dæmoner. Den sætter fokus på vigtige og spændende emner samtidig: psykisk sygdom og hvordan vi opfører os omkring den og behandlingen af den "syge", voldelige forhold og det overnaturlige.
  
  Den er velskrevet og spændende. Dybe karakterer og masser af medrivende handling og gys. Man har hele tiden følelsen af at man er på vej mod noget stort, sort, farligt og uundgåeligt, men undervejs smider forfatteren rigtig mange lyspunkter af håb ind, så man bliver ved med at håbe at det hele nok skal gå. Men som i en enhver anden god gyser formår hun også mesterligt grumt at slukke lyset igen.
• 
  Meller

  
  http://mitlivminblog.dk/?p=1279