Venskab og strid by K.E. Løgstrup


Venskab og strid
Title : Venskab og strid
Author :
Rating :
ISBN : 8779556949
ISBN-10 : 9788779556942
Language : Danish
Format Type : Paperback
Number of Pages : 263
Publication : First published January 1, 2010

Denne bog er en revideret og udvidet udgave af 'Kære Hal, kære Koste', brevvekslingen mellem K.E. Løgstrup og Hal Koch om samarbejdspolitikken under Anden Verdenskrig. Med efterskrift af Ove Korsgaard.

“Det synes efterhaanden at blive min Skæbne altid at skulle staa i dine Øjne som den betænksomme, stærkt luskede og lidet retlinede. Det er der næppe noget at gøre ved. Sagen er ikke saa klar, som du vil gøre den til. Kun eet staar fast, at vi maa finde den Situation, hvor Nej kan siges.”
Hal Koch, 3-12-1941

“Men der er en Ting, jeg her ikke forstaar. Du skriver, at vi maa finde den Situation, hvor Nej kan siges. Den kan man ikke “finde” – du har hengivet dig til dine Beregninger og du har ladet dine Beregninger opæde dit Instinkt. Nej. Situationen er der med Kravet, og med hele Instinktets Soleklarhed siger man Nej, fordi der intet Valg er, fordi Afgørelsen er det selvfølgeligste der er til – hvis der er Absoluthed i ens Tilværelse. Det hele er saa ligetil som noget.”
K.E. Løgstrup, 6-12-1941


Venskab og strid Reviews


  • Jonathan Oehlenschläger

    Hvad skal man tænke om samarbejdspolitiken? Det er et af de bærende spørgsmål i denne brevveksling mellem to af de vigtigste kirkelige danske skikkelser i 1900-tallet. Det er Danmarkshistorie, men også historien om to tætte venner, der ender i offentlig konflikt, for hvad er egentlig det rette at tænke og gøre? Mega spændende og anbefalelsesværdig for alle med interesse i besættelsestiden og den danske idedebat - der trækkes flere ansatser til tanker, der udfoldes i deres senere forfatterskaber. Man skal dog væbne sig med tålmodighed, da Løgstrups breve til tider er ligeså komplicerede som hans bøger.

  • Henning Bøgh

    Går ind til benet mht. samarbejdspolitikkens moralske dilemmaer under 2.verdenskrig. Der er lidenskabelig nerve i brevvekslingen mellem K.E. Løgstrup og Hal Koch. Tilslutter mig Niels Højlunds karakteristik af bogen om, at den hører til den slags bøger hvor man hele tiden har lyst til at give den sidste ærede taler ret, og såleder griber ind i ens sjælefred.