Komatøs by Ronnie Andersen

Komatøs Reviews

• 
  _reading_bubble

  I had to read this for school and i hated it so much😫
• 
  Heeseungluvr

  Vi skulle læse den her bog i skolen. Gennem 7. årgang havde vi læst omkring 8 romaner eller sådan noget og i 8. har vi indtil videre læst to. Alle de andre bøger vi har læst var faktisk ok-gode men denne her er SÅ dårlig, undskyld mig. Nu sidder jeg her, en lørdag aften og skal kæmpe mig igennem kapitel 11 i mens jeg skal tænke på at jeg mangler 10 kapitler. Den er simpelthen så dårlig den her bog.
  
  Selvom hovedpersonen er en 16-årig emo pige, kan man virkelig godt mærke at bogen er skrevet af en gammel mand. Jeg ved ikke om det bare er Maj (hovedpersonen) som er dum eller om det er Ronnie Andersen. Der stod i hvert fald noget om en "kinesisk sushi restaurant" et sted i bogen. Jeg føler at det er basal viden at sushi er fucking JAPANSK. Måske er jeg bare lidt klogere og har mere viden om omverdenen fordi jeg kun er halv dansker.
  
  Hvis du er lærer og overvejer at få dine elever til at læse denne bog, så pls lad vær... Normalt er jeg meget åben over for bøger, og indtil videre har jeg læst hver eneste roman vi har haft for, færdig. Som sagt synes jeg at alle de andre bøger var ok-gode. Jeg er faktisk en meget klog pige, og jeg laver altid alle mine lektier, men den her bog får mig virkelig lyst til at smide den ud af vinduet.
  
  Jeg er så frustreret lige nu, pls lad vær med at læse den. Den er virkelig kedelig, hovedpersonen er EKSTREMT kikset, alle karaktererne er dårlige og der var også et tidspunkt i et af de første kapitler hvor man fik at vide hvilken farve Majs nipples var. (Der stod også i detalje om hvordan hun børstede sit vagina-hår med sine fingre.) Jeg ved ikke hvorfor Ronnie Andersen havde brug for at skrive det, da det har intet at gøre med plottet eller Majs karakter (Plus hun er 16 år).
  
  I bund og grund er den bare mega dårlig og kedelig, så lad vær med at køb eller læs den.
  
  (Stan Enhypen)
• 
  Irene

  Jeg var meget skeptisk overfor denne bog. Jeg regnede ikke rigtig med noget, coveret tiltalte mig ikke, jeg havde ikke hørt om forfatteren og ud fra synopsen lød det bare som endnu en ligegyldig ungdomsroman. Det var det slet ikke.
  
  Hvad jeg her fik, var en bog fortalt i så fantastisk et sprog. Det er virkelig sjældent, man støder på en så velskrevet dansk ungdomsbog. Jeg nød virkelig at læse den. Det var let at læse bogen, men sproget var så varieret og anderledes, at den røg et niveau højere op.
  
  Handlingen er, desværre, super aktuel og det der ved første øjekast er en bog om mobning, svigt og misbrug, viser sig, heldigvis, at være meget mere end det. Det er historien om en pige, der er dybt misforstået og som træffer de bedste beslutninger hun kan ud fra hendes vilkår. Slutningen på bogen er virkelig også fantastisk, den fik mig til at tænke rigtig meget og bogen sidder stadig i mig, netop pga. dette.
  
  Karaktererne i bogen er rå, men alligevel får jeg en form for sympati med dem. Jeg hadede dem ikke, selvom jeg nok burde have gjort det. Jeg fik ondt af Maj, men på den måde, hvor man føler med hende, uden at synes hun har hele verden imod sig. For det har hun ikke. Der er svigt fra forældrenes side (og det offentlige, for den sags skyld), men til gengæld har hun et par (få) venner, der gerne vil hjælpe hende. Hun tackler tingene på en meget alvorlig måde, men man kan ikke bebrejde hende det.
  
  På trods af bogens få sider, så er der meget dybde i og rigtig mange lag at grave sig ned i. Bogen er aktuel med de emner den tager op, men gør sig nu absolut også godt som almindelig hyggelæsning. Jeg er helt sikker på, at jeg skal ud og have læst mere af Ronnie Andersen.
• 
  Anders

  3-3.5 for mig, skulle læse den PGA skolen men den var god nok. Jeg ville ikke anbefale den til mine vender eller sådan noget, ikke fordi den er dårlig, men fordi der findes bedre bøger.
• 
  Flora

  Jeg valgte ikke at skjule min anmeldelse pga. spoilers. Jeg gør bare folk en tjeneste, så de ikke behøver at læse bogen 🫡🫡🫡
  Husk på, at hele anmeldelsen var en skoleopgave, så jeg pakker min mening ind i MEGET mere vat end jeg normalt ville gøre. Tro mig, det var svært at holde mit raseri inde, så hvis sproget er mere formelt end jeg plejer, er det derfor.
  Anyway, here we goooooo
  Jeg læste Komatøs til skolen, og jeg var ikke vild med den. Den havde potentiale for at være meget vellykket, da de temaer den prøvede at udforske, er meget relevante og spændende at læse om. Temaer som fx mobning, forældresvigt og alkoholisme blev der udforsket i bogen, men det var efter min mening ikke særlig vellykket.
  For det første, føles bogen ikke gennemarbejdet, og alt for mange plotlinjer bliver taget op, og kunne have været rigtig gode. I stedet blev de aldrig skrevet færdig, og forfatteren glemmer dem igen. Det får bogen til at virke rodet og som om den færdige bog kun er et udkast.
  Bogen handler jo tydeligvis om en pige, hvis liv er helt i uorden, så det giver mening, at bogen følger det samme mønster, da det er Maj, der er fortælleren. Men det synes jeg ikke er en ordentlig undskyldning for at bogen er dårlig. Den prøver på alt for meget, og det resulterer i, at intet af det fungerer. Jeg ville meget hellere have haft en ordentlig, gennemarbejdet bog med færre ting der blev introduceret. Der var også SÅ mange unødvendige detaljer vi fik, som på ingen måde tilføjede til historien. Fx Lone fra kommunen, Majs forhold til sin far og hendes forhold med Filip, alt sammen som jeg troede på et tidspunkt ville føre til noget. Den prøvede på alt for på en gang, hvilket kun førte til, at den opnåede alt for lidt.
  Det var svært at have sympati for hovedpersonen. Hun var irriterende, og hendes konstante kommentarer og bemærkninger på alt, gjorde den så frustrerende at læse. Alle karakterende var utrolig endimensionelle og uinteressante at læse om. Jeg vil gøre en undtagelse, da jeg godt kunne lide den måde de langsomt sporede os ind på Liv. Hvis man var lidt opmærksom, ville man undre sig over hendes spiseforstyrrelse, inden det blev afsløret.
  Filip havde absolut ingen betydning for historien. Han var bare prinsen på den grønne scooter, og han tilføjede overhovedet ikke til plottet. Han havde ingen effekt på Majs personlighed, og han gjorde hverken fra eller til. Hvis han havde haft effekt på Maj, eller havde bidraget til bare en lille smule, ville han havde været nødvendig for historien.
  Majs mor havde ingen motivation, og viste aldrig tegn på, at hun gerne ville være en bedre mor, men samtidig heller ingen tegn på, at hun var træt af at være ansvarlig for Maj. Det gjorde det forvirrende for læseren, da man ikke vidste om man skulle have sympati med moren, hade hende, eller noget helt tredje.
  Så mange ord, og jeg er ikke engang nået til den togulykke, folk kalder slutningen. Hvorfor 47(!!!) siders minder, mens den idiot er i koma? Det ville have været fyldestgørende nok med et eller to kapitlers kaos, især da det er tilfældige minder, der hele tiden skifter.
  Jeg siger ikke, at intet i den her bog fungerer, fordi noget af det gør. Problemet er bare, at det er virkelig få ting, og der er så mange små detaljer der irriterer læseren, som stopper hele flowet af bogen. Pludselig er den helt vildt sexfikseret, og hun står og kilder sine kønshår. Det passer overhovedet ikke ind i historien. Der er også en bemærkning om ”kinesisk sushi”. Det findes ikke. Sushi er japansk, og har intet med Kina at gøre. Det ville måske fungere, hvis hovedpersonen var lidt halvdum, eller dvælede ved bemærkningen. Det gør historien tværtimod ikke, så det føles som en fejl. Især fordi Maj bliver beskrevet som god til analyser, har et stort ordforråd, nyder at spille ordspil og er (efter Filips mening) ”god til at sætte ord på ting. Bogen har vundet en børnebogpris, helt ærligt, hvis den skal leve op til det, skal der ikke være fejl om velkendt fakta. ¨
  Nogens argument for at bogen er ”all over the place” vil være, at det skal minde om Majs kringlede liv, der ikke har orden over sig, men bogen kunne godt have vist kaosset i Majs liv, mens samtidig at holde plottet på ret kurs. Bogen virker som en forvirrende og kaotisk bog, i stedet for en bog som afbilder et forvirrende og kaotisk liv.
  Min konklusion er, at den her bog er utrolig forvirret, og ikke gennemarbejdet. Små ændringer kunne nemt havde været foretaget, så historien ville have fungeret bedre.
  Jeg giver bogen 2/5 stjerner.
  
  ooooookay ikke-skole Flora er tilbage. Bogen var en bunke lort, jeg håber I fik noget ud af min negativitet.
• 
  Emily jasmine

  💩
• 
  Freja🌺

  😡
• 
  Majasol

  Da jeg tog denne bog ned fra bibliotekets reol, var jeg meget tøvende i min beslutning. Dagene forinden havde jeg læst
  Akavet, og jeg var ikke begejstret.
  
  Selvom Komatøs er mindst ligeså fuld af forudsigelighed og mangler, skal den komplimenteres for sit sprogbrug, som er både varieret og luftigt.
  
  Hvad angår historiens skellet, er den meget ens med
  Akavet.
• 
  Nanna Arbøl Søfeldt

  Jeg læste denne bog på et par timer. Den er meget læservenlig og derfor nem at sluge.
  Den konstante knude i maven, jeg havde under hele læsningen, var insisterende, fordi Ronnie Andersen kan skrive smerte! Og laver fine billeder; især i bogens sidste kapitler. Bogens forudsigelighed gør, at jeg ikke overvældes af begejstring efter end læsning. Men historien er stadigvæk vigtig og god!
• 
  Anna

  For dansk anmeldelse, følg link
  http://happenstancie.blogspot.dk/2013...
• 
  Kirstine

  Underlig, men ok