Normans område by Jan Kjærstad

Normans område Reviews

• 
  Echo books

  Wow, was für ein bibliophiles Kleinod!
  „Ich kann es nicht oft genug betonen: Bücher sind ein Teil der Welt. Mehr Welt.“ (S. 295)
  Der Roman handelt von der grenzenlosen und unbändigen Liebe zur Literatur und das allein sollte schon genügen, dieses wunderbare Werk, mit dem ich zugegebenermaßen anfängliche Startschwierigkeiten hatte, bekannter zu machen. Es finden sich viele Verweise auf Werke bekannter und weniger bekannter Autor/innen und ich bereue einzig, während des Lesens keine Liste angefertigt zu haben. Nachdem ich mich erst ein wenig mit Norman und seinen wundersamen Ausführungen arrangieren musste, entfaltete der Roman ab da eine ungeheure Sogwirkung und ich war gefangen in „Normans Areal“.
  „Gute Literatur bestätigte die Wirklichkeit nicht, sie erzeugte selbst Wirklichkeit.“ (S. 308)
• 
  Henrik

  Ein rundum gelungener Roman, der die Liebe und Literatur und die Liebe zur Literatur vereint. Sprachlich ein Traum, absolut empfehlenswert.
  
  Absoluter Genuss - absolute Empfehlung!
  
  »Wenn ich darüber nachdenke, mag ich Bäume am liebsten im Winter, wenn sie nackt dastehen und man den Eindruck bekommt, man betrachtet ein Nervensystem.«
  - Jan Kjærstad, Das Norman-Areal, Seite 224.
  
  Ich lese selten Bücher, die mich so lange in ihren Bann ziehen und nach meiner Aufmerksamkeit schreien. Es war schon nach wenigen Seiten ganz klar, eigentlich schon vom Klappentext an: Dieses Buch wird etwas Besonderes. Ich wusste, dass ich mehr von der Geschichte erfahren möchte und ich habe sehr darauf gehofft, dass die Geschichte mir etwas gibt, dass sie mir verspricht. Und ich wurde nicht enttäuscht!
  
  "Das Norman-Areal" von Jan Kjaerstad ist ein absoluter Hochgenuss. Der Protagonist John Richard Norman ist eine sehr ausgereifte, lebendige Figur, mit der ich mich anfangs etwas schwergetan habe. Nicht, weil sie mir nicht sympathisch war, sondern weil ich die "Gedankenstrukturen" nicht ganz nachvollziehen konnte. Es war wie eine Art Herausforderung, dieses Buch zu lesen und zu verstehen. Mit der Zeit habe ich mich an die sprachlichen Gegebenheiten gewöhnt, war sofort Feuer und Flamme dafür. Die Sätze in dem Buch waren einzigartig, schön und vor allem vielschichtig. Ich kam an manchen Stellen gar nicht hinterher mit dem markieren, weil die Geschichte einfach so viel hergegeben hat. Dinge, die es wert waren, anzustreichen, zu lesen, zu verinnerlichen.
  
  Mir gelingt es kaum, die Handlung in Worte zu fassen, weil ich von der Gesamtheit so beeindruckt bin und von dem Leseerlebnis noch lange Zeit zehren kann. Es ist ein Buch, dass Literatur und Liebe miteinander verbindet und trotzdem eine seelische Grube gräbt. Es war eine so ausführliche, tiefgründige und zermürbende Geschichte. Für mich persönlich gehört es zu den Büchern, die ich mehrmals lesen muss. Nicht, weil ich sie nicht verstanden habe, sondern weil es ein absoluter Genuss war, der Handlung zu folgen. Den Gedanken nachzugehen und mitzuerleben, was der Protagonist beschreibt.
  
  Das Buch eignet sich für alle, die gute Literatur zu schätzen Wissen, den Hang zu guter Sprache haben und vor allem sich auf eine teils wirre Persönlichkeit einlassen können, die mir sehr nahe ging.
• 
  Rasma Haidri

  Reading this book, or trying to, was like being stuck in an elevator with a self-aggrandizing arrogant bore who talks about himself ad nauseum and won't shut up long enough for you to pose the one burning question you have about him: why in the hell should I care about any of this?
  
  Though I be castigated and cast out by those who have rated this book with many stars, I must say it: Emperor Jan Kjærstad wears no clothes.
• 
  Merete Bratsberg Aae

  Sjokolade eller seil Omtale av Normans område
  Romanen handler om litteratur, først og fremst. Dernest kjærlighet. Egentlig handler det aller mest om kjærlighet til litteraturen.
  Vi møter Norman, 50 år, en kjent forlagsredaktør, når han er i en krise. Han har trukket seg tilbake fra samfunnet, og er på ei hytte på Stjernøy. Lever et enkelt liv og tenker tilbake på barndom og karrieren sin. Han, som alltid har hatt så god teft for å skille middelmådige og gode manuskripter/bøker, blir kvalm når han leser. Han vokste opp i Oslo, i Seildukgata mellom Freia sjokoladefabrikk og seildukfabrikken. Bøker han leser plasserer han alltid i kategoriene sjokolade eller seil (symbolsk). Han trenger en pause. Så møter han Ingrid, som også bor på øya. Fra første øyeblikk er det tiltrekning, samtidig aner vi at noe komme kommer til å skje. Norman står mellom to viktige hendelser i livet. En ulykke, hvor han ble påkjørt av trikken, og noe som vil komme. Grunnen til at han overlevde, var at tankene hans var et annet sted, i en fiktiv verden. Hjernen hans er spesiell. Forklaringen på dette fenomenet ligger i en rammehistorie, som lett kan forvirre leseren. Alt er egentlig et stort tilbakeblikk. Det er mange nivå i teksten. Et framtidsperspektiv som viser hvor naive vi er i dag. (Kognitiv paleontologisk fakultet i Kina).
  Det er også historier i historien. I løpet av historien gjenforteller Norman hovedinnholdet i ni ulike manuskript han leser (uten å bli kvalm). Disse er starten på et viktig vendepunkt.
  Det er mye spenning i teksten. Vi som leser lurer på hva som egentlig har skjedd. Forklaringene kommer i form av tilbakeblikk og komplisert terminologi fra doktoren som forska på hjernen hans. Jeg regner med at det er en kombinasjon av fakta og fiksjon i det tekniske. Vi følger forholdet til Ingrid med spenning. Hun holder så mye tilbake.
  Norman fører en leselogg, Livserindringer. Det som høres ut som en bok om virkelige hendelser, men er notater fra opplevelser i den fiktive verden. Det er jo akkurat i dette spenningspunktet romanens tema ligger. Gjennom hele boka er det drøssevis av litterære hentydninger. Boka peker utover til god litteratur. En viktig hendelse i barndommen lærte Norman at «det er mer». Den som vil ha anbefalinger til flere bøker å lese, kan jo notere seg alle titlene han kommer med underveis. Det er ikke få.
  Jeg leste den første gang i september i 2012. Det vet jeg fordi jeg alltid skriver leselogg. Denne boka er forresten "seil".
  
• 
  Jacqueline

  It's not Jan Kjærstad's best novel, but I remain fascinated by Kjærstad's storytelling skills. Kjærstad has an immense creativity and a lot of humor. I love his long parentheses. And this novel is a tribute to literature.
  John Richard Norman, a famous publisher, tired of reading mediocre book drafts, isolates himself on an island where he rediscovers the pleasures of a simple life. However, it is through literature that he lives. Norman talks about his passion for literature and how books made him discover the world.
• 
  Jakob Okkenhaug

  Hørte lydboka, lest av Anders Ribu, som nok passet som hånd i hanske til hovedpersonens stemme. 3+
• 
  Andreas Henriksen

  Kjærstad skriver godt og viser at han kan mye, men roman er og forblir veldig kjedelig.
• 
  Johan Frick

  Kom igång ordentligt efter 100 s. Väldigt kul att huvudpersonen, förlagsredaktör, spyr av dåliga manus.
• 
  Anne-Trine

  Ja og nei. Noen deler av boken er litt forvirrende.
• 
  Sanne Maagaard

  Fantastisk bog for alle sprognørder og bogelskere. Men ikke noget for spændingskurvejægere.
• 
  Pernille

  Jeg har hatt lyst til å lese Kjærstad helt siden han uttalte sin bekymring for å bli oversett i den store massen av forfattere på et bokmøte for noen år siden. Hans forslag til løsning var å møte opp splitter naken slik at han kunne skape et uutslettelig inntrykk. Resten av presentasjonen hans var i samme litt formelle, men veldig vennlige og muntlige stil. Denne boka er litt på samme vis, jeg får følelsen av at en gammel grandonkel som er noe formell i stilen og skal fortelle sin livshistorie. Det hopper i tid og sted, det veksler mellom å være stivt og formelt til kameratslig og engasjerende, men alt i alt er det en bok om hvordan lidenskapen til litteratur kan være større en lidenskapen til virkeligheten, uten at det ene utelukker det andre.
  
  Ettersom jeg ikke har lest annet av Kjærstad vet jeg ikke om fortellerstilen er typisk, men jeg elsket den! Litt for svulstig mot slutten for min smak (kjærlighetsforteller er ikke typisk min greie), men en herlig og litt magisk fortelling. Jeg skulle på mange måter ønske at jeg kunne ha slike leseropplevelser som den godeste forlagsmann, men det er godt å leve litt i virkeligheten også gitt :)
  
  Anbefales til alle som liker bøker, tåler litt lovestory og synes hjerneforskning er en spennende ting (who doesn't???)
• 
  Ditte

  I didn't finish this book. Actually didn't make through 60 pages. Felt like I was punishing myself. I think the main character was a arrogant, pointless human being. The teaser about this book, promised so much that I didn't even got a tiny glimpse of. But the front page is pretty!
• 
  Junie

  romanens koncept/præmis er sådan set sympatisk nok, men den enerverende selvsmagende og ditto -gode fortæller forblev usympatisk hele bogen igennem. dertil tidstypisk hjernepladder & en "kærlighedshistorie" fuld af *gab*-klicheer ("still a better love story than Twilight", men kun med nød & næppe)
• 
  Anki

  Jeg liker virkelig Jan Kjærstad. Han skriver så fengende.
• 
  Louise Trankjær

  Se min anmeldelse på
  www.skrivforlivet.dk
• 
  Banu Gürsaler Syvertsen

  Jan Kjærsatad is a master of narrative. He did it again.
• 
  Trine Juhl

  af en bog der handler rigtig meget om god litteratur vs. dårlig litteratur...bumbum
• 
  Ulrik

  En sand fornøjelse og Kjærstad med hans drilske og eksperimenterende prosa og temaer om litteratur og kærlighed går lige ned under huden og i hjertet på mig.