Hafni fortæller by Helle Helle

Hafni fortæller Reviews

• 
  Kurt Thybo

  Helle Helle: Hafni fortæller.
  ”At hun skal skilles” er den første sætning. Allerede der ved man, at romanen man sidder med er en ægte Helle Helle. Den hænger kun sammen, hvis man inddrager titlen Hafni fortæller. Og fortælle, det gør hun. Hele vejen fra Roskilde og til Als. Om møder med andre. Om sin hang til smørrebrød med øl og snaps. Om sine småneurotiske vaner med rengøring og ikke mindst med at ville sige undskyld og undskylde, at hun sagde undskyld. Med skammen og skammen over, at hun skammede sig. Hafni er 48, da han tager på roadtrip. Romanen er ikke spændende i gængs forstand, men sproget pirrer og lyser mod læseren, så romanen er en perle i rækken af Helle Helle romaner.
• 
  Julie Rasmine Larsen

  Hun siger: Jeg er ingen storyteller. Selv mit kolon kommer som ventet. Hun vågnede næste morgen med jern i hovedet”.
  
  Der mangler en mellemregning, skriver Helle Helle i sin nyeste roman Hafni fortæller. Og jeg føler hele bogen er en mellemregning, jeg mangler. Jeg forstår den bare ikke og kan derfor ikke forklare, hvad den handler om, udover at det er en voksen, snart fraskilt kvinde med det mærkelige fornavn Hafni og det ordinære Jørgensen til efternavn, som tager på en art smørrebrødsrejse fra Sjælland henover Fyn og Langeland for at ende i Sønderjylland til jysk kaffebord. Hun fortæller om sin færd til en telefonsvarer og en altså ukendt person.
  
  “Der var engang en plov, der hed en ard”. Hvad betyder det overhovedet? Hele sætningskonstruktionen er underlig - men det er jo dét, der kendetegner Helle Helle. Modalverber. Nøgtern realisme. Ekstrem detaljegrad (og det er her jeg rent faktisk virkelig elsker Helle Helle). Skiftende synsvinkler. Starter sætninger midt i en sætning. At læse Helle Helle er jo komplekst og simpelt på samme tid.
  
  I 2018 læste jeg de, som handler om et mor-datter forhold, om sygdom, sorg og om at gå i gymnasiet i 80’erne, ved første læsning var jeg rettere skuffet, kunne ikke åbne bogen op, men efter at have læst nogle interviews og hørt podcast, åbnede den ligesom for mig, og jeg endte med at skrive en ret begejstret anmeldelse. Men der interesserede selve rammefortællingen mig også mere, jeg kunne sagtens forholde mig til et mor-datter forhold og ikke mindst det at gå på gymnasiet i provinsen.
  
  Hafnia rammer mig ikke, hun når ikke ind. Jeg er ikke jævnaldrende og har aldrig været gift, jeg bryder mig egentlig ikke om smørrebrød og gider absolut ikke køre bil gennem Danmark, hvis jeg kan undgå det. Måske er det derfor, måske skulle jeg have læst den på et andet tidspunkt. Men er du inkarneret Helle Helle-fan, så er jeg sikker på, du ikke bliver skuffet.
  
• 
  Lise Forfang Grimnes

  Jeg har lest Helle Helle ved et par anledninger tidligere, og ender opp med samme opplevelse: jeg forstår ikke bøkene. Ikke denne heller. Vi er bare i forskjellige verdener og jeg klarer ikke trenge gjennom teksten og få noe ut av lesingen. Fascinerende egentlig, for det er jo så mange som elsker bøkene hennes. Men det er jo det fine med litteratur; det fins bøker for alle.
• 
  Anne Bredrup

  «Jeg vil ikke være mig. Jeg vil lave mig selv om. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal lave mig selv om.»
  
  «Sorgen over at skulle bære de ord med sig, men også skam over ordet sorg, skam over skammen, skam over skammenes skam.»
  
  «Hun ville være der, og hun var der ikke. Og hun ville være der, fordi hun ikke var der.»
• 
  Merete Bratsberg Aae

  En reise med Hafni, 48 år, som straks skal skilles, gjennom deler av Danmark, med mange tilfeldige avledninger, en del menn og enda mer mat og drikke.
  Fortellerteknikken er noe av det som kjennetegner boka mest. Vi får høre halvparten av en samtale. Hafni ringer fra en rasteplass og forteller om denne pussige reisen. Hun skulle på en kort reise for å spise smørbrød, men siden hun lett lar seg avlede, blir det mange krumspring og komplikasjoner. Under det hele ligger en ensomhet, en utenforskap og en manglende retning med livet. Spør du Hafni om en tjeneste, vil hun sannsynligvis svare ja. Det fører henne mange steder. Mat og vekt er et tema. Stilen hennes er dessuten skiftende. Hun skifter mellom joggesko og pumps og prøver å beholde en viss verdighet. Men ofte glipper det. Hun viser fram sårbarheten sin liksom uten å forstå det sjøl. Man får sympati med henne, samtidig som hun kan føles litt karikert. Eller nevrotisk. Det er tankeflommen som gjør det noe kaotisk.
  Typisk Hafni er å ta inn på et vandrehjem hvor man må ha med sengetøy, noe hun ikke har fått med seg. Så går turen til Fretex og hun finner et Toy Story-sengesett og en damaskduk til laken.
  Det er litt vanskelig å henge med på handlinga, fordi den blir fortalt på en springende måte. Men det er noe av det jeg liker godt ved boka. Jeg må dikte med. Det er ikke rein kronologi, fordi minner stadig blander seg inn. Det samme gjør anekdoter, lister og oppramsinger. Det gir en komisk effekt, og det viser hvor mange tanker som flyr gjennom hodet. Man skal gjøre og ikke. Praktiske sider ved livet som virvles opp sammen med skam og tabber. Denne blandingen av smått og stort gjorde boka veldig fornøyelig å lese.
  Jeg må lese mer av Helle Helle. Dette ga mersmak.
  
  
• 
  Geir Tønnessen

  Helle Helle Helle!
• 
  Charlotte

  Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har læst en bog, hvor jeg har både grinet højt - mange gange - og også fældet en tåre af rørelse - samt i den grad kunne nyde den tydelige sprogglæde, som bogen rummer. Det er en fuldkommen vidunderlig historie (nok især, hvis man er på alder med forfatter Helle Helle og hovedpersonen Hafni). Bogen fik mig til at tænke på Tom Kristensens Hærværk, som er kæmpe tyk, og så vidt jeg husker slet ikke sjov, men temaet er det samme. Her er det dog en midaldrende kvinde, Hafni, som går i hundene. Ikke ved druk, men gennem mad: Fra talrige treretters middage på slothoteller til toastbrød spist med skolekridt i bilen, æbler og mintbolsjer til målet for smørrebrødsrejsen: Det store sønderjyske kaffebord i Gråsten. Den aldeles elskelige Hafni, der kan klare hvad som helst,undtagen at sige nej, når bare hun kan støtte sig til et kyllingespyd fra 7-eleven. Hafni skal skilles og derfor kommer hun ud på rejsen. Det med skilsmissen står på 1. linje i bogen, som trods sine kun 169 sider med masser af luft på siderne, simpelthen har det hele.
  Der er også ikke så lidt Katrine Marie Guldager genkendelse i bogen. En "ny" type kvinde som hovedperson. Den midaldrende kvinde, hvis rolle som mor for voksne børn er udspillet og hvor ægteskabet også kuldsejler på kanten til alderdommen. Det lyder tragisk og kedeligt, men det er virkelig komisk-tragisk og slet ikke kedeligt. Læste bogen på én aften. Varmeste anbefaling.
• 
  Jane

  Jeg kan godt lide Helle Helle. Jeg kan godt lide at jeg kan læse bogen på en dag. Hafni møder mennesker på sin vej og må finde ud af hvem hun er. Samtidig brudstykker af det liv hun har levet. Er lidt en sucker for smørrebrødsrejsen 😊
• 
  Pia Rosenkilde

  Hafni fortæller af Helle Helle ⭐️⭐️⭐️ ~
  
  Vi er med på et lille angstfyldt road trip i Danmark og får ikke meget forærende ift hvad der er gået forud, hvem vores hovedperson er, eller hvad det hele handler om.
  
  Jeg er vist desværre ikke kæmpefan af forfatteren og bliver provokeret af de tydelige greb i sproget. Starten in medias res. Skiften mellem nutid og datid. Pludselige opremsninger uden forklaring. Novelleformen i en roman. Det virker lidt som om hun skal vise alt det, man kan komme afsted med som forfatter. Og samtidig keder jeg mig ikke som læser, jeg følger med, lettere irriteret og det er jo så det, hun kan, tænker jeg.
  Dejligt med en levende omend lidt karrikeret version af et rigtigt menneske, som ikke går rundt og har styr på det hele. Det er underfundigt og en lille smule sjovt, men mest er jeg lidt ligeglad.
  #hafnifortæller #hellehelle
• 
  Erik Vesterhus Rasmussen

  29 i 2024:
  En veldig merkelig bok! Boka inneholder flere ulike deler/type fortellinger. Den enkleste å forklare er delen som er en "roadtrip" som Hafni er på. Hun kjører rundt i Danmark og spiser og drikker og ramler borti ulike folk og flaue episoder.
  Men så kommer det plutselig enkelte sider hvor hun bare ramser opp gode "husmorråd"??
  Og så er det enkelte deler hvor det står ord og setninger jeg rett og slett ikke skjønner? Eks:
  "Bruke krefter på å beine ut en høne, stå i dører. Et snøvær av rødløk, også hun kastet sild."
  eller hva med denne delen:
  "Buksebum, brød, utheng. Meter, ekorn, bord."
  Øh, what?? 😂
  Men jeg humret underveis, og jeg ser jo at det er litterære kvaliteter her, men alt i alt det blir litt for sært for meg. 😊
• 
  Ida Gleit

  Virkelig sjov og meget anderledes end noget andet jeg har læst med en meget speciel hovedkarakter og speciel fortælling om en smørrebrødsrejse. Kunne godt have brugt lidt mere forklaring/kontekst, så man bedre kunne forstå handlingsforløbet og Hafnis liv.
• 
  Thomas Løge

  Denne hadde potensial, men den klarte ikke å ta plass i meg, og jeg klarte ikke å ta plass i den.
• 
  Anja

  4.5
• 
  Carina Dahl

  Endnu en skøn Helle Helle bog. Sproget er som altid velvalgt og præcist og sætninger og beskrivelser fine og velskrevede. Hafni oplever og spiser sig fra A til B og jeg er vild med hendes gode råd undervejs og hendes møder med andre mennesker.
• 
  Cecilie Knutzon

  super god, og anderledes. Kendte ikke til Helle Helle men er helt klart nysgerrig på at læse mere:))))))) men øv for katten slutningen forstod jeg ikke(det sker ret tit for mig idk why!!!!)
• 
  Jane

  3,5
  "Ofte befinder hun sig på en skammel med hovedet halvt ude ad skråvinduet. Hun sniger sig til at åbne det i stille regn, regnen frisker pande og kinder. Pudder fikseres, porer lukker sig. En gående ser op, deres blikke i fugleflugt. Savnet er en frydefuld brændestak. En omvendt trillebør, en stålring. Hun lægger sammen, tre døgn i alt med hovedet halvt ude. Sky som et bjerg."
  
  
• 
  Denise Abrahamsen

  Det er svært for mig at anmelde Helle Helles bøger. Dels fordi jeg - da jeg stiftede bekendtskab med hende første gang - formentlig ikke var klar til hendes litterære stil (og nok har set mig sur på hende lige siden), dels fordi jeg ved, hvor elskede hendes bøger er, og jeg er bange for, at det (fortsat) bare er mig, der ikke har fanget, hvor fed hendes litteratur er.
  
  Derfor lander “Hafni fortæller” også kun på to stjerner, som - ifølge Goodreads - er “It’s ok.” For den ér “ok” i min optik - hverken mere eller mindre, bare “ok.”
  
  Ikke desto mindre er det rart at læse en bog, hvor den umiddelbare omdrejningspunkt er smørrebrød, mens det bagvedliggende faktisk er en kvinde i krise efter en skilsmisse, og jeg synes der er noget smukt (og genkendeligt) ved at bogens hovedperson, Hafni, forsøger at lave sig selv om ved en smørrebrødsrejse gennem Danmark - og jeg synes der er noget smukt ved, at alle hovedpersonens mindre attraktive karaktertræk bliver skrevet frem, og dét vil jeg gerne rose bogen (og Helle Helle) for.
  
  Jeg ved, at det ikke bliver min sidste Helle Helle, for hun er en jeg rigtig gerne vil kunne lide. Og det skal sikkert nok komme en dag. Indtil videre må hendes bøger nøjes med “It’s ok” fra mig.
  
• 
  Sara Moesgaard

  Måske fatter jeg bare ikke Helle Helle, men for mig var den her bog bare en rejse gennem Danmark. Ingen refleksioner, ingen minder i særlig grad, ingen interessante personligheder, ingen nævneværdige relationer. Det var alt sammen bare lidt mærkeligt og fjernt og bundet til den nøgterne oplevelse - hvilket måske var pointen? Men det var kedeligt! Trak mig kun igennem bogen fordi den var så kort, havde den været 400 sider havde jeg givet op efter 50 og stadig følt jeg havde spildt min tid. Jeg er ikke blevet klogere af at have læst den - mest af alt tænkte jeg blot på, hvor sindssygt det er at tage en så lang rejse i Danmark, hvor alt er så dyrt, når hun kunne have gjort det samme i Italien eller Frankrig og måske oplevet noget interessant og anderledes.
• 
  Julie Mestdagh

  Verward. Na het lezen van dit boek ben ik in de war. Ik heb namelijk een haat-liefde verhouding met Helle Helle's werk. Ofwel vind ik het geweldig (vb. "Ned till hundene") ofwel ronduit vreselijk ("Bob"). Ik verwachtte dus met dit werk het een of het ander, en nu land ik ergens middenin. Wat dit boek is niet "waw" maar het is zeker niet slecht. Het is zeer typisch Helle Helle minimalistisch maar op een intrigerende manier. Eigenlijk gebeurt er. - zoals gewoonlijk - niets, maar toch slaagt Helle erin om me deze keer het boek te doen uitlezen. Kleine herkenbare dingen, details die sympathie opwekken met het hoofdpersonage ... het zet aan tot verder lezen. Tot je aan het eind bent en je je afvraagt waarover dit nu eigenlijk ging. Typisch Helle dus. Maar noch waw, noch slecht.
• 
  Tiina

  En päässyt tähän sisälle, en jaksanut keskittyä. Joskus ehkä luen kirjan uudelleen, kun sitä minulle yritettiin avata. Periaatteessa tanskalainen road trip, jossa päähenkilö kulkee ruokapöydästä toiseen ja syö tanskalaisia voileipiä tavoitteenaan päästä Etelä-Jyllantiin, missä hän aikoo nauttia perinteisen kahvipöydän antimista. Mutta päähenkilö oli hukassa ja jätti myös tämän lukijan harhailemaan.
• 
  Lise Dahl Arvedsen

  Jeg er stort fan af Helle Helles bøger og har læst mange der er skrevet af hendes kyndige hånd.
  
  Men den her rammer mig slet ikke. Alt for mange passager må jeg læse om for overhovedet at forstå hvad det drejer sig om. Og selvom jeg ellers elsker Helle Helles kortfattede skrivestil normalt så kommer jeg til kort i denne omgang.
  
  
• 
  Adriane

  Jakten på Det store sønderjyske kaffebord går gjennom danske småbyer, campingvogner, parkeringplasser, karbonader og gjørmete åkre. En morsom, sår og fortettet smørbrødreise i et alminnelig og stramt språk. Grammatisk finurlig og god om det eksistensielle. Passende nok lest mellom rødspette og lunet leverpostei på diverse kafeer i litt for urbane København.
• 
  K's Bognoter

  Hafni fortæller er meget Helle Hellesk – og det er godt. Måske en kende mere eksperimenterende i formen, end jeg har oplevet hende før – men det kommer der også kun godt ud af.
  Læs hele min anmeldelse på K’s bognoter:
  https://bognoter.dk/2023/10/17/helle-...
• 
  Camilla Sonne

  “Engang blev der sagt: Du har fået rundere arme. Sorgen over at skulle bære de ord med sig, men også skam over ordet skam, skam over skammen, skam over skammens skam.”
  
  Dronningen af flovhed og miskommunikation❤️
• 
  Nina Wegner

  Jeg forstår ikke en meter af denne mærkelige roman. Jeg har læst både “Rødby Puttgarten”, “Ned til hundene”? “de”, “Dette burde skrives i nutid”, “Bob”, “Et ukompliceret liv….”, - men NU er det slut Aldrig mere Helle Helle med eskalerende fortænkte krukkerier.